Tilværelsespsykologisk dialog og tilgang
Særligt tilpasset kursusforløb for medarbejdere på bosteder, væresteder m.v. for børn, unge m.v.
Statistikkerne fortæller i dag at mange børn og unge mangler selvtillid og tro på sig selv. Derfor er mange af vores unge mennesker i fare for, at komme i den befolkningsgruppe, der i dag kaldes udsatte. Tallene viser desværre også at unge udsatte er en befolkningsgruppe, der er stigende i disse år, hvilket er meget bekymrende. Lavt selvværd er, som jeg ser det, en af de vigtigste årsager til de problemer de unge støder ind i og det hæmmer mange unge i at finde retning i livet i forhold til uddannelse, job m.v. Et lavt selvværd blokerer mange i at skabe sig en god tilværelse.
Som mentor og coach for rigtig mange unge mennesker, har jeg set hvor vigtigt det er, at støtte de unges tro på sig selv. Mit ønske er derfor at fortsætte dette arbejde, så mange flere børn og unge får styrket deres selvværd og dermed deres handlekraft. Samtidig ønsker jeg at udbrede kendskabet til Tilværelsespsykologien (TP), så rigtig mange af de mennesker, der arbejder med børn og unge, kan benytte TP til at styrke de unges selvværd og tro på sig selv.
"Der er brug for at gøre noget afgørende anderledes, så børn og unge kommer til at trives langt bedre. Derfor må Trivsel med styrket selvværd være vigtige nøgleord for såvel forældre, lærere og pædagogisk personale fremover."
Ved at anvende Tilværelsespsykologien (TP) i praksis, får I et enkelt, effektivt og veldokumenteret dialogredskab der giver jer bedre mulighed for at klæde den enkelte på til at blive en mere bevidst aktør i eget liv. TP er særligt velegnet til at motivere og støtte unge sårbare og udsatte til at blive gode handlekraftige beslutningstagere i deres eget liv.
Med TP får den enkelte unge opbygget sit selvværd og bevidsthed om, hvad der skal til for at styrke hans/hendes målrettethed.
TP er desuden meget velegnet til at arbejde med grupper, hvor de unge kan interviewe hinanden og derefter anvende det som selvhjælpsredskab til at finde retning i resten af livet.
Jeg udbyder uddannelse, foredrag, workshops, mv. som er tilpasset jeres målgruppe evt. i samarbejde med etgodtlivnu ApS, som jeg er medstifter af, når det er større opgaver.
Kontakt mig og få et uforpligtende tilbud!
|